På mange måder er stræben efter perfektion en opskrift på katastrofe. Jeg har talt med for mange mennesker, der aldrig kunne være smarte, succesrige, slanke eller slående nok til at opfylde deres egne urealistiske krav. Alt imens disse individer ikke oplevede sig selv som en værdifuld person bare for at være sig selv. Jeg har arbejdet med utallige par, der bruger lige så meget tid på at besætte deres forhold, som de gør på at opleve deres forhold. Dette ville ikke nødvendigvis være en dårlig ting, hvis disse tanker var venlige, medfølende og indadvendte. I stedet er de hårde, kolde og kritiske. Den krævende holdning, vi alle har til os selv, deler ofte vores liv op i to virkeligheder - hvad der faktisk sker, og hvad vi har travlt med at fortælle os selv om, hvad der sker. Mennesker, der lever i jagten på perfektion, går glip af livets virkelige glæder.
Vi har hørt udtrykket 'lev i nuet' så mange gange, at ordene ofte mister deres betydning. Vi mister overblikket over det faktum, at vi meget af tiden spirer ud i tanker, der ikke har meget at gøre med her og nu. Når vi køber kaffe, glemmer vi at møde øjnene på den fremmede, der serverer os. Vi er besat af, hvordan vi ser ud i stedet for at lægge mærke til, hvordan vi bliver set på - af en elsket, for eksempel. Når vi bliver forelskede, bekymrer vi os om at miste kærligheden, i stedet for at nyde den salige følelse af væren forelsket. Så hvordan kan vi skifte fra at dømme vores liv til faktisk at leve og nyde dem? Her er tre nøgleelementer for at få mest muligt ud af øjeblikke i vores liv.
1. Stil din indre kritiker til tavshed
Uanset om vi opnår et stort mål eller nyder en simpel fornøjelse, er vores 'kritisk indre stemme' er en tankeproces, der konstant stiller spørgsmålstegn ved, kritiserer og underminerer vores oplevelser.
Det undertrykker os og holder os tilbage. Det fortæller os, at vi ikke er gode nok eller advarer os om, at vi vil miste alt. Det fortæller os, at vi skal være specielle for at være umagen værd. Den råber ting som: 'Hvis du ikke er den bedste, er du ingenting.' Når vi modtager en bekræftelse, siger den: 'Du fortjener det ikke.' Når vi bliver forelskede, hvisker den: 'Hun vil forlade dig. Det holder ikke.' Det, der sker, når vi lytter til denne stemme, er, at vi faktisk går glip af virkeligheden. Vi mister kontakten med den taktile, følelsesmæssige, tumultariske rutsjebane i det virkelige liv. I stedet er vi i vores egne hoveder, og formår ikke at forbinde os med andre mennesker, steder og oplevelser, der gør vores øjeblikke umagen værd.
En af mine venner blev inviteret på ferie af sin kæreste gennem et par måneder. Hun var spændt, men et par minutter inde i deres lange køretur til bjergene begyndte hendes kritiske indre stemme hende. 'Hvad vil du tale om? Du har ikke noget interessant at sige. Han vil indse, hvor kedelig du er.' Under køreturen gjorde den løbende dialog i hendes sind hende usædvanligt stille, ubehageligt, endda akavet til tider. Da de gjorde deres første benzinstop, ønskede hun, at hun aldrig havde sagt ja til at komme. Så, da hun trådte ud af bilen, mærkede hun et sus af kold, sprød luft. Hun lagde mærke til, at de var omgivet af sne. Det var smukt.
Hun indså, at hendes selvkritiske tanker havde gjort, at hun gik glip af alt fra en livlig samtale med sin kæreste til den fantastiske natur. Det var et wake-up call, der gav hende den indsigt, der var nødvendig for at bringe sin indre kritiker til tavshed. Hun brugte resten af køreturen på aktivt at ignorere de 'stemmer', der dukkede op. Da hendes 'stemme' fortalte hende, at hun lød dum, fortalte hun sin kæreste en historie. Da der stod, at hun virkede 'desperat', lagde hun hovedet på hans skulder. Når det kommenterede hendes udseende, så hun beundrende ud af vinduet. Selvom den først blev stærkere, som et barn, der kaster et raserianfald for at få sin vilje, blev stemmen til sidst stille, og hun holdt helt op med at bemærke det.
Det er den tilgang, vi alle skal tage imod vores indre kritiker. Jeg skriver meget om denne proces, men læste den for nylig perfekt illustreret i en personlig beretning af komikeren Amy Poehlers nye bog Ja tak , hvor hun omtaler denne indre kritiker som sin 'dæmon'.
Forhåbentlig begynder du, når du bliver ældre, at lære at leve med din dæmon. Det er svært i starten. Nogle mennesker giver deres dæmon så meget plads, at der ikke er plads i deres hoved til kærlighed. De fodrer deres dæmon, og den bliver rigtig stærk, og så får det dem til at blive i voldelige forhold eller udsulte deres smukke kroppe. Men nogle gange bliver man lidt ældre og bliver lidt træt af dæmonen. Gennem god terapi og venner og selvkærlighed kan du øve dig i at behandle dæmonen som en hacket, irriterende fætter.
Selvom aktiv ignorering og handling mod din dæmon i første omgang vil gøre dens stemme højere og dig mere ængstelig, er det den eneste måde at i sidste ende få denne kritiker til at tie. Som en af lederne inden for interpersonel neurobiologidr Daniel Sealsiger, at den eneste passende holdning til dig selv er at være nysgerrig, åben, accepterende og kærlig. Denne holdning er det, der gør forandring mulig. Det er det, der hjælper dig til ikke kun at nå dine mål, men også nyde og værdsætte vejen, der bringer dig derhen, uanset hvor ufuldkommen den end er.
to. Undgå ikke følelser
Min far, som også er psykolog og min medforfatter på Erobre din kritiske indre stemme ,Robert Firestone, påpegede for nylig, at det at leve i nuet ikke altid er så glædeligt, som ordsproget antyder. Livet er fyldt med en bred vifte af følelser, herunder smerte. Men at leve i nuet sikrer os en mere livlig tilværelse. Vi kan ikke opleve fortiden eller fremtiden, men alligevel bruger vi meget af vores tid tabt på at fortryde fortiden og bekymre os om fremtiden. Det nuværende øjeblik er alt, hvad vi har. Tænk på, hvad vi går glip af, når vi stikker af, og fokuser på de ting, vi faktisk ikke oplever. Tænk på, hvordan vi tuner ud eller bedøver os selv i et forsøg på at undgå, hvad vi end ville tænke eller føle, hvis vi lod os være lige, hvor vi er.
De fleste af os engagerer os i adfærd, der bedøver os i et forsøg på at undgå tristhed. Alligevel har tristhed mange fordele med sig. Det får os til at føle os rige, mætte og levende at mærke vores sorg. Det har en foryngende effekt, der øger vores evne til lykke. Når du forsøger at dræbe en del af dig selv, mister du mere af dig selv, end du tror. Den frygt, der motiverer os til at undgå dybere følelser, efterlader os ofte sløve, ængstelige og elendige i stedet.
3. Genfokus din opmærksomhed
Når vi lytter til vores indre kritiker, er det som om vi ser på os selv gennem en andens øjne i stedet for vores egne. Vi skal lære at tage fokus fra os selv og at lede efter mening i vores oplevelser. Dette betyder stadig at sætte mål, men det betyder også at nyde rejsen. Livet handler om at stræbe, ikke bare at være der. Har du nogensinde sat et mål om at træne eller tabe dig, og så følte du dig lidt tom, da du nåede det? Det er fordi livet sker på selve rejsen. Din energi kan kun mærkes i dine handlinger.
Mens du lever dit liv, skal du huske dig selv på to ting: Sæt farten ned og vær opmærksom. Gå ikke foran dig selv. Fokuser mindre på evaluering og mere på din faktiske oplevelse. Kig ud af vinduet i din bil. Vær i nuet. Som mindfulness-ekspertJon Kabat-Zinnsiger: 'Vær opmærksom i nuet, som om dit liv afhænger af det.' Og hvis du farer vild, så tæsk aldrig dig selv. Bring blot din opmærksomhed tilbage til nuet. Du kan faktisk styrke dit sind som en muskel ved at placere din opmærksomhed, hvor du ønsker det.
Livet er for værdifuldt til at spilde det tabt i vores hoveder ved at vurdere os selv, et skridt væk fra vores egen oplevelse. Vi kan mere fuldt ud leve vores liv ved at være opmærksomme på vores sanser og være villige til at føle, hvad vi faktisk oplever på ethvert givet tidspunkt.