Risikoen ved at hengive sig til kyniske holdninger og belønningen ved at være positiv
Uanset om det er en doven kollega, der melder sig syg hver mandag, eller en flabet ven, der altid stiller op i sidste øjeblik, er der altid noget (eller nogen) i vores liv, der kan gøre os kyniske. Som en dårligtsiddende sweater kan kynisme være let at smutte ind i, men alligevel svær at ryste af. Men hvad er risikoen ved at hengive sig til kyniske holdninger? EN 2009 undersøgelse af mere end 97.000 kvinder viste, at optimistiske kvinder havde lavere forekomst af koronar hjertesygdom, kræftrelaterede dødsfald og dødelighed. Omvendt havde kvinder med de mest pessimistiske og kyniske personligheder højere forekomst af disse sygdomme og død. Når vi tænker på fjendtlighed og negativitet som livstruende tilstande, gør det målet om at være mindre kynisk desto mere afgørende.
Kynisme er en del af en defensiv holdning, vi indtager for at beskytte os selv. Det udløses typisk, når vi føler os såret af eller vrede over noget, og i stedet for at håndtere disse følelser direkte, tillader vi dem at stivne og skævvride vores syn. Når vi bliver kyniske over for én ting i vores liv, kan vi langsomt begynde at tænde for alt. Under et besøg med sin familie i ferien, oplevede en af mine venner, at hun blev mere og mere frustreret over sin mand. Hvad der startede som små irritationer over, at han glemte deres kamera og ikke var klar til tiden, voksede hurtigt til en fjendtlig holdning til næsten alt, hvad han gjorde. Dette kritiske og bevogtede synspunkt formede hendes ferie og gjorde hende sur og irritabel over for sin familie og venner. Det var først, da hun kom hjem, at hun spurgte sig selv: 'Hvad var mit problem? Hvordan lod jeg den følelse af kynisme tage overhånd?'
Når vi bliver kyniske, hengiver vi os ofte til selvretfærdige holdninger og danner forventninger om, at folk skal opføre sig på en bestemt måde. For eksempel havde min ven tanker som: 'Det ville jeg aldrig have lavet Hej M vente; han er så hensynsløs,' eller 'Jeg tror, han er ligeglad med, om vi får billeder af os med hans familie. Jeg bekymrer mig mere end han om, at vi alle er sammen.' Gennem dette skyggefulde perspektiv begynder vi at opsøge og fokusere på det værste i mennesker. Min vens angst for besøget kombineret med hendes måde at håndtere den ubehagelige følelse ved at 'være organiseret' og 'tage kontrol over situationen' gjorde hende mere reaktiv over for alt, der ikke gik, som hun havde planlagt. Hun var på kanten og så efter fejl i stedet for at fokusere på oplevelsen af at dele noget med sin mand.
Min vens historie mindede mig om, at kynisme ofte dukker op, når vi retter negative følelser eller opfattelser, vi har mod os selv, udad mod dem omkring os. Hendes kritiske følelser over for sin mand steg fra et pres, hun lagde på sig selv for at 'være hendes bedste' foran deres familier. Hun ønskede, at alt skulle gå perfekt, lige fra deres ankomst til de billeder, de ville komme hjem med.
Mange af vores kyniske følelser opstår, når vi føler os sårbare. I øjeblikke, hvor vi føler os åbne og svigtet, er vi langt mere tilbøjelige til at reagere ved at skærpe os og blive defensive. En øget modtagelighed for kynisme kan være et sikkert tegn på, at vi er tændt på os selv. Når vi går ind i denne sindstilstand, ser vi ofte dem omkring os gennem det samme kritiske filter, som vi ser os selv igennem. Dette 'kritisk indre stemme' er ofte rettet mod os og fortæller os, at vi ikke er gode nok, eller at vi ikke vil passe ind. Alligevel kan denne indre kritikers hårde dom nemt projiceres udad på menneskerne omkring os. Vi kan begynde at se nogen fra vores nærmeste ven til en fjern slægtning udelukkende på grund af deres fejl og undlader at have medfølelse med deres egne kampe og distraktioner.
Fordi kyniske og mistænkelige holdninger skaber et negativt filter, hvorigennem vi observerer vores omgivelser, når vi er i denne tilstand, har vi en tendens til at gå glip af glæder i livet. Vi hengiver os til en 'os versus dem'-mentalitet, der sætter os mod en bestemt person eller gruppe. Det er let at fordreje folk og skabe en karikatur af deres fejl. Når vi gør dette, er det værdifuldt at spørge os selv: 'Hvis synspunkt kommer igennem? Er det sådan, jeg virkelig har det, eller overreagerer jeg på baggrund af gamle følelser fra min fortid?'
Disse forbindelser er ikke altid nemme at skabe, men meget ofte afspejler vores kyniske holdninger indflydelsesrige personer fra vores fortid. Da min veninde fortalte sin historie om sin ferierejse, bemærkede hun, at 'Som jeg rev i min mand, lød jeg præcis som min mor. De føltes faktisk som hendes ord, ikke mine.' De kritiske holdninger, vi bliver udsat for tidligt i livet, uanset om de er rettet mod os eller andre, kan forme den måde, vi ser mennesker på, når vi bliver voksne. Begivenheder, der efterlader os at føle os sårbare, sårede eller vrede, vil ofte udløse disse gamle, forsvarede, ofte kyniske, reaktioner. Som voksne er det vores ansvar at adskille disse holdninger fra vores egne og tildifferentierefra destruktive tidlige påvirkninger, så vi ikke skader dem, der er tættest på os.
Denne negativitet kan være smitsom og ødelægge dem omkring os. Det vil føre os til at fremmedgøre andre, handle på en fjendtlig måde, eller til at blive selvbeskyttende og isolerede. I sidste ende er det altid i vores egen interesse at være åbne og sårbare frem for at være grimme eller afskrive folk. Den eneste person, vi kan kontrollere, er os selv. Når vi bliver kyniske, er det os, der lider.
At være et glas-er-halvfuldt slags menneske, gør os ikke kun gladere, men også sundere. Forskning offentliggjort i Journal of Personality poserer, at 'positive følelser bidrager til psykisk og fysisk velvære via mere effektiv mestring.' Med andre ord gør vores positive følelser os faktisk mere modstandsdygtige, når vi står over for negative omstændigheder. Så spørgsmålet bliver, 'hvorfor ikke lede efter det bedste i mennesker?' Hvorfor få os selv til at lide over fejlene i andre? Hvordan kan vi ryste af os kyniske, destruktive synspunkter og de kritiske holdninger, der fører os i en nedadgående spiral?
At undgå kynisme betyder ikke at undgå følelser. Det handler ikke om at være falsk eller i fantasi, når det kommer til vores omgivelser. Det handler snarere om at lindre vores egen lidelse ved at håndtere følelser direkte uden at lade dem farve linsen, som vi ser verden igennem. Det er vigtigt at anerkende vores følelser og give os selv lov til at mærke dem fuldt ud. Så kan vi beslutte, hvordan vi vil agere. I stedet for at slippe kritiske kommentarer fra os eller sladre om nogen, vi føler os provokeret af, kan vi tænke på, hvad der udløser vores kyniske reaktioner. Projicerer vi vores selvangreb? Oplever vi såret eller vrede? Er vi måske gledet ind i et synspunkt, der ikke er vores eget? Vi kan så tale med en anden om vores følelser, eller vi kan i det mindste erkende, hvad vi føler for os selv. Vi kan så bevare vores integritet ved at tage handlinger, der ikke vil lade os sabotere vores egen oplevelse eller boble over af kynisme.
For at tage en anden kurs skal vi være følsomme over for os selv og lægge mærke til, hvad vi oplever. At dyrke en medfølende holdning, hvor vi er nysgerrige, åbne, accepterende og kærlige over for os selv, er afgørende for at bekæmpe kynisme. Når vi er i stand til at føle os trygge og sikre i os selv, er vi bedre i stand til at udtrykke medfølelse over for andre. Vi kan starte med at erkende, at alle kæmper. Ofte, når en person gør noget, der sårer os, handler de fra et forsvarssted og skader sig selv. Nogle mennesker kan have værre træk end andre, men alle har mangler.
Medfølelse kræver en unik kombination af at acceptere, at vi hver især har suveræne sind, der tænker forskelligt, samtidig med at vi indser, at vi alle er i samme båd, at vi alle er såret på vores egen måde. Medfølelse modvirker kynisme ved at tillade os at føle vores vrede, smerte eller frustration uden at tage disse følelser til et mørkt sted, der bøjer både os og dem tæt på os ud af form. Min vens største fortrydelse over sin ferie var at have opført sig koldt og afvisende over for sin mand i stedet for at se, at han også havde ondt. At besøge hans familie gav altid smertefulde minder om at blive kaldt 'dum' og 'glemsom'. Hun kunne have udtrykt sin bekymring uden at vende sig imod ham, og de kunne begge have haft gavn af at tale gennem deres underliggende følelser.
Det er vigtigt at acceptere, at vi skaber den verden, vi lever i. Når vi dyrker medfølelse i stedet for at blive kyniske, har vi det bedre. Vi føler os tættere på de mennesker, vi holder af og mere opfyldte i os selv. Ved at være åbne og forstående aflaster vi vores egne destruktive holdninger, og vi trækker det bedste frem i dem omkring os.